04-08-2007
Team HSH Nordbank vinder bronzeSå sluttede dette års Lysekil Womens Match Cup og desværre blev det ikke til en gentagelse af sidste års sejr. Linda Rahm sejlede en fremragende semifinale og kunne ikke slås trods utroligt tætte sejladser, som kunne være faldet ud til vores fordel. Men vi må i år nøjes med bronze.
Bronzen kom i hus efter tre sejladser imod australieren Katie Spithill, som tabte sin semifinale mod svenskeren Marie Björling 3-2. Det blev til 2-1 i point og dermed sejr til Team HSH Nordbank efter tre lidt mere rolige sejladser hvor der aldrig var tvivl om resultatet. Den sidste sejlads blev afgjort med en fremragende start af Team HSH Nordbank som fik tvunget australierne uden om startmærket da skuddet gik.
I finalen mødtes de svenske rivaler Linda Rahm og Marie Björling. Det blev til resultatet 3-1 i Lindas favør. Dermed kunne Linda Rahm indkassere en badetur og en velfortjent sejr.
Stævnet i år har været utroligt lige i toppen. Alle fire semifinalister sejlede utroligt jævnt og det gav tætte sejladser med masser af spænding til de mange tilskuere på klipperne. En sådan scene gør det fantastisk at sejle og se på match race!
Endeligt resultat:1. Linda Rahm SWE
2. Marie Björling SWE
3. Lotte Meldgaard DEN
4. Katie Spitthill AUS
Nu gælder det VM i Frankrig! Vi er i topform og glæder os til udfordringerne i de mindre både, hvor vi kun er fire ombord. VM sejles ud over skipper Lotte Meldgaard af gasterne Trine Palludan, Christina Refn og Nina Grunow. Med det meget høje niveau i Lysekil, ved vi hvad der venter os, når den resterende del af verdenseliten venter os. Følg med her på siden i den kommende uge.