30-01-2009
Rent bord 11-0!!!Vi så vist bare grøn bølge fra morgenstunden… Efter en lille fejlvurdering i første start fik vores modstandere desværre udlignet en straf vi havde givet dem, og samtidig kom vi rigtig skidt fra linien. Alligevel lykkedes vi igennem gode vendinger at indhente modstanderne, så vi på lænseren kunne knibe os indenom ved bundmærket og samtidig give dem en ny straf. Og så var den sejlads afgjort med sejr til os og en brat opvågen til en ny, god, solrig dag på vandet ved Miami. Og så var hele umpire-teamet vist også på dupperne igen.
Herefter gik det nærmest bare bedre og bedre. Vi har haft god kontrol over de fleste sejladser i dag, med både gode starter og rigtig god fart i båden, og har dermed endt anden round robin med at gøre rent bord - 11-0!! Stillingen efter de to RR endte dermed på følgende:
1. Gulia Conti ITA 20 sejre - 2 nederlag
2. Lucy MacGregor GBR 19 - 3
3. Lotte Meldgaard DEN 18 - 4
4. Genevieve Tullich USA 13 - 9
Vi glæder os nu til morgendagens semi-finalesejladser. Fokus bliver på at komme godt ud fra starten, så vi kan kontrollere vores egen sejlads.