29-08-2010
Velfortjente sølv-medaljerVinden kom i løbet af natten, og da vi stod op var der en vældig susen i vores hotel. Samtidig slog regnen hårdt mod ruden, så en næsten perfekt dag i vente for vores hold.
Da vi kom på havnen var der 10 m/s fra øst og små bølger på bugten. Silja Lehtinen valgte, som vinder af round robin, sin modstander, og det blev italienske Monina. Dermed blev den anden semi-finale et rent dansk opgør mod Ward. Den hårde vind har tidligere været vores achilleshæl, men fokus på at få det til at fungere har givet bonus, og vi sejler nu lige op med de andre hold.
Vi vandt semi-finalen og skulle dermed sejle imod Silja, som vandt den anden semi. Det blev til en tæt og spændende første sejlads, hvor de fik en straf i starten. Første opkryds var en tæt sejlads med lille fordel til finnerne. Vi fik hentet dem ved bundmærket. Men en broaching af finnerne tæt på mærket førte til at vi smed spileren for at undgå dem. Desværre ramte den finnerne og dommerne takserede det til at være vores skyld. Dermed var straffen udlignet, og vi fik en dårlig mærkerunding. Vi tabte sejladsen og ligeledes den efterfølgende. Dermed blev det igen til mesterskabsmedaljer til holdet og denne gang af sølv.
Slutresultat blev:
GULD Silja Lehtinen FIN
SØLV Lotte Meldgaard, Susanne Boidin, Tina Schmidt (KDY) DEN
BRONZE Christina Monina ITA
4. S Ward DEN
5. A Kjellberg SWE
6. C Wahlroos FIN
7. C Ulrikkeholm DEN
8. P Karlemo FIN
9. Motola FIN
Det har været et rigtig godt afholdt stævne, og vi har som hold også lige fået tunet samarbejdet lidt ind igen. Vi ser nu frem til næste uges grade 1 stævne i Italien.
Se vores lille video ved tryk til venstre i menuen.