31-07-2008
Suveræn dag for Team HSH NordbankDet blev en dag med hænderne over hovedet for Team HSH Nordbank i Lysekil. Vi har været suveræne på vandet med gode starter, god timing, gode hurtige opkryds, skarpe laylines og ikke mindst fantastisk trim på spileren. Konditionerne var ellers ikke de letteste – meget let vind, der foldede sig rundt om klipperne, masser af strøm og en motorvej af speedbåde, der lavede bølger ved siden af banen.
Men Team HSH Nordbank var uovervindelige (næsten) – Mia måtte sande at gå på vandet stadig er et emne, vi skal arbejde med. Tæt på mållinien gjorde Mia den ekstra indsats og lagde al sin vægt i et spilerskøde, der ikke var tryk på. Så med Mia hængende på kanten, gik vi i mål som nummer 2 mod verdensetteren Clarie Leroy. En tæt match, som trods Mias indsats for at hænge på siden uden at røre vandet, blev tabt.
Heldigvis har vi med overbevisende sejlads besejret både nr. 3 og nr. 4 på verdensranglisten – begge med næsten halve banelængder, og ender som to’er i den samlede round robin.
For Team Ulrikkeholm rækte pointene desværre ikke til at kvalificere sig til winner’s round robin.
I morgen starter en ny frisk round robin med følgende deltagere:
Claire Leroy FRA, Lucy MacGregor GBR, Katie Spithill AUS, Jenny Axhede SWE, Linda Rahm SWE samt Lotte Meldgaard DEN.
Samlet resultat for den indledende round robin:
1. Claire Leroy FRA
2. Lotte Meldgaard DEN
3. Lucy MacGregor GBR
4. Katie Spithill AUS
5. Jenny Axhede SWE
6. Linda Rahm SWE
7. Anna Kjellberg SWE
8. Camilla Ulrikkeholm DEN
9. Liz Baylis USA
10. Silke Hahlbrock GER
11. Anne-Claire Le Berre FRA
12. Sabriana Gurioli ITA
Billeder, film og resultater kan følges på stævnets hjemmeside:
www.lysekilwomensmatch.seSe i øvrigt særlig film om Team HSH Nordbank på:
www.regattatv.se (under Lysekil Womens Match)