14-05-2010
Sikker 3-0 sejr i kvartfinalenI morges blev det i første omgang valgt, at der skulle skæres i formatet og direkte sejles semifinaler, hvormed vi med vores anden plads i gruppen automatisk ville gå videre. Men efter lidt diskussion (især utilfredshed fra dem, der ikke ville gå videre til semi) valgte arrangørerne alligevel at give efter og sejle kvartfinalerne. For vores vedkommende betød det, at vi skulle møde det portugisiske hold.
Dagens sejladser blev sejlet på indersøen i meget let luft. Vi havde imponerende fart både på opkryds og læns, hvilket gjorde at vi - god start eller ej – hurtigt kom i førende position, kunne øge afstanden og dække af resten af sejladserne. Dermed gik vi uden problemer langt foran i mål i alle tre kvartfinale sejladser.
I den ene kvartfinale mellem briterne og grækerne blev der skåret i formatet på grund af manglende vind. Nu hvor der er under et døgn tilbage af mesterskabet, mangles der stadig at sejle semifinaler, petitfinaler samt finaler for både herrer og kvinder. Dermed kommer dagen i morgen til at byde på lidt travlhed i programmet. Det er endnu ikke afgjort, hvem vi skal møde i semifinalen men mulige teams er italienske med skipper Monina, britiske MacGregor eller russiske Skudina. Det bliver højst sandsynligt Skudina, der skal vælge sin modstander først, fordi hun kom ud af round robin med flest point. Efter sigende har det italienske hold haft fart som en raket, men vi er relativt komfortable i situationen, idet vi både har slået Skudina og MacGregor under dette stævne. Vi får se i morgen.
Team Ebler er ligeledes gået videre til semifinalerne og skal sejle på ydersøen i morgen imod portugisiske Alvaro.
På billedet ses udsigten fra eventteltet i Hard.