01-07-2009
1. DAG I MARSTRANDSuper start i Marstrand idag. 1. sejlads startede kl. 9:00 i morges mod svenske Linda Rahm. Vi var varme og veloplagte allerede fra morgenstunden og kom godt fra start. Desuden gav vi hende ved 1. topmærke runding en rødflags straf, og vi kom godt foran, hvilket var nok til at vinde en meget vigtig og psykologisk sejlads mod en af vores meget vigtige VM modstandere (til VM som finder sted om en månede her i Sverige).
I de næste to sejladser, i meget lette vind forhold, mod Lucy McGreagor, GBR og Nicky Souther, AUS lavede vi desværre et par fejl, og der var ikke nok tid til at rette op på disse. Så dagen sluttede med 1 sejr og 2 nederlag.
I morgen er det derfor meget vigtig at vi er suveræne for at komme videre til Semifinalen.
Vi har brugt eftermiddagen på at nærstudere herrerne samt se video af vores modstandere, som vores træner Anders Kristensen, KDY optog i formiddag.