Foto: Amory Ross
23-09-2010
Var det tæt?Så er VM desværre slut for vores vedkommende. Vi havde en lang dag på vandet i går, og nåede ikke vores nyhedsbrev. Men det var en spændende dag, hvor vi hev et par vigtige sejre hjem og havde lidt tættere sejladser imod de bedste i vores gruppe. Det var desværre ikke nok til at komme i top 3 for direkte adgang til kvartfinalerne.
Vi har i stedet brugt dagen i et lidt anderledes opsamlingsheat. De to gruppers nr 4-10 blev mixet på kryds og tværs til to nye grupper. Point vundet tidligere i ens gruppe kunne kun tælle med, hvis de hold kom med i den nye gruppe. For os betød det desværre, at alle vores point blev nulstillet, mens andre hold startede med plus tre. Så med klar vished om at alle sejladser betød alt, var vi klar i morges.
Det blev til nogle gode sejladser og vi vandt tre ud af fire. Havde vi vundet alle fire, havde vi været videre i endnu en opsamling om kvartfinalepladsen. Men sådan er der jo så meget. Vi skulle nok bare havet vundet lidt flere af vores første sejladser.
Ny verdensmester blev Lucy MacGregor GBR, sølv til Sally Barkow USA og bronze til sidste års vinder Nicky Souter AUS.