20-03-2009
Nations Cup Grand FinalSkipper Lotte Meldgaard er på vej til Nations Cup i Brasilien sammen med teamet, som denne gang består af Vivi Møller på taktik og storskøde, Henriette Ammundsen på trim og Kristine Visborg Stenstrøm på fordæk.
Nations Cup 2009 bliver afholdt i Porto Alegre i Brasilien fra den 23. marts til den 28. marts og skal sejles i bådtypen J24. Vi har trænet målrettet de sidste to weekender i Malmø i netop J24 og har fået styr på arbejds- og vægtfordelingen om bord. Især at få den rette balance i båden har vist sig at gøre en stor forskel. Nu glæder vi os til at efterlade tørdragten i Danmark og komme over til 25-30 grader, let vind og masser af sol, så shorts, solcreme og klip-klapper er pakket.
Der afholdes finale for både kvinder og mænd og Danmark er også repræsenteret på herrernes side med deltagelse af Mads Ebler og hans team fra Middelfart. Konkurrencen bliver hård med flere deltagere fra top 10 på verdensranglisten.
Deltagere i Nations Cup 2009 Grand Final er:
(Skipper - Nation - Verdensrangliste)
Claire LEROY – France – 1 (Defender)
Lucy MACGREGOR – Great Britain – 3
Lotte Meldgaard PEDERSEN – Denmark – 4
Nicky SOUTER – Australia – 10
Rita GONCALVES – Portugal – 18
Giulia CONTI – Italy – 36
Anna TUNNICLIFFE – USA – 37
Juliana SENFFT – Brazil – 58
Ayesha LOBO – India – 214
Cecilia RUIZ BARLETT – Argentina – 235
Følg også med på stævnets hjemmeside:
www.nationscup2009.com