24-05-2011
Sort er det nye SortDet svenske sejlertøjsmærke Sail Racing og Matchraceteam.dk har indgået et nyt samarbejde. Tøjet kan købes i danske butikker fra 2012. Tøjet der er kendt for sin sorte kollektion kan bidrage med andet end at se godt ud.
”Forleden da vi var ude at træne i vores nye tøj kunne jeg ikke lade være med at sige til Sus og Tina: I ser hurtige ud i det der…!” kommenterer Skipper Lotte Meldgaard
Som kvindeligt olympisk match race team har vi brug for tøj, der på den ene side er yderst funktionelt og på den anden side giver os det rigtige og professionelle look. Sail Racing kan tilbyde os kombinationen af begge.
Sail Racing laver tøj til alt slags vind og vejr og har ligeledes et udvalg, så vi kan få dækket vores behov afhængig af forskellige funktioner om bord. Tina, der altid er i aktion forrest i båden, skal have noget hun let kan ånde i og som ikke fylder for meget. Lotte fryser ofte, så hun skal have noget der til enhver tid kan holde hende varm og her kan Sail Racing ligeledes trylle op med tykkere tørtoppe og varmt undertøj.
Som sejlerkvinder er det ikke muligt at iklæde sig den lille, sorte, stramme kjole når man sejler. Men hvorfor så ikke påføre sig den perfekte erstatning på vandet: Sail Racings sejlertøj, der er sort og figursyet! Derudover er tøjet let og godt at bevæge sig i og det er vigtigt for os, da vi sejler i den sporty Elliott 6m. Man kan mærke Sail Racing er lavet for sejlere.
Test Team
Sail Racing har i forvejen samarbejder med teams som Mirky Racing Team, Team Peter Gilmour, Team Anna Kjeldberg og personer fra disse teams fungerer som Sail Racings Test Team. Således sikrer tøjmærket sig løbende evaluering fra verdens bedste sejlere, så tøjet altid vil passe til sejleres behov.
Kan du ikke vente?
Hvis du ikke kan vente med at få fat i noget af Sail Racings tøj, kan du købe tøjet via deres Online butik på http://onlinestore.sailracing.com/.
Online Sail Racing.
Udover denne aftale har de sidste par uger budt på yderst intensiv træning i Skovshoved. Dette følger vi op på senere på ugen, hvor vi også kan fortælle om en ny strategi for økonomisk støtte i vores danske match race projekt.