19-03-2008
Lige ved og næsten!Så er vores første stævne down under vel overstået. Vejret så ud til at drille i morges, og vi kom først i gang med sejladserne omkring kl. 13. Banen blev flyttet til Rose Bay lidt øst for Rushcutters Bay, hvor vinden var mere stabil.
Vi var top motiverede, da vi tog på vandet og helt klar til at angribe Katie Spithill, som vi skulle møde i petit finalen. Vi kom i begge sejladser bedst fra start og fik i den første start givet Katie en straf. Rundt på banen gik det dog ikke helt efter planen, og vi tabte begge sejladser og dermed petit finalen 2-0. Men vi har vist, at vi kan sejle lige op med de tophold, som er vokset op med disse både.
De sidste syv dage har været helt fantastiske. Vi har fået lov at sejle i Sydney Harbour og touret rundt på vandet foran Operahuset. Vores coach Dayne har været en kæmpe oplevelse, dygtig og nærværende med en masse detaljer fra vores sejladser, som vi kunne have brugt mange uger på selv at finde ud af. Nu er vi helt klar til at give træningen den sidste skalle de næste par uger, så vi er klar til at vinde VM!
Resultat:1. Claire Leroy, FRA
2. Nicky Souter, AUS
3. Katie Spithill, AUS
4. Lotte Meldgaard, DEN
5. Silke Halbrock, GER
6. Jessica Smyth, NZ
7. Samantha Boyd, AUS
8. Christelle Phillippe, FRA
9. Josie Gibson, UK
10. Gemma Farrell, UK