12-09-2010
World cup klasseI dag var det så finale tid her i Sheboygan USA. Vi blev valgt til at møde vinder af kvartfinaleomgangen Osborne NZL. Så det var endnu en hård dag på vandet med fantastisk spændende sejladser. Vi havde idag fralandsvind med meget springende vind i både styrke og retning.
I semi-finalerne havde vi nogle fantastiske sejladser, hvor der var skift i føringen flere gange. Vi måtte desværre se os slået
1-3 efter nogle tætte sejladser.
Derefter var det petit-finalen det gjaldt imod Barkow USA. Vi havde nogle lige starter efterfulgt af nogle tætte sejladser rundt på banen. Vi tabte petit-finalen 0-2 og ender dermed på en lidt kedelig 4. plads.
Alt i alt har dette været et fantastisk stævne for os. Vi har sejlet fra flere af de tidligere world cup vindere og været med helt til det sidste i dette stævne. Vi har nogle gange faldet lidt igennem på bådhåndtering med vores ikke sammensejlede hold, men så har vi kunnet hente lidt igen på vores gode taktik og matchrace erfaring.
Nu gælder det træning frem mod VM, som starter den 20. september. Tirsdag flyver Lotte og Sus til Boston, hvor de to resterende VM gaster Nina Grunow og Vivi Møller støder til. Og så står den på fire dages træning med det New Zealandske hold, som ender toer til dette stævne.
Slutresultat af Grade 1, Sheboygan, USA:
1. Nicky Souter AUS
2. Sam Osborne NZL
3. Sally Barkow USA
4. Lotte Meldgaard DEN¨
5. Mandy Mulder NED
6. Katie Spithill AUS
7. Anna Tunnicliffe USA
8. Genny Tulloch USA
9. Katie Abbot CAN
10. Ru Wang CHN
11. Juliana Senfft BRA
12. Juliana Mota BRA
13. Maggie Shea USA
14. Maeghan ruhlman USA
15. Anne Shewfelt CAN
Video fra stævnet kommer om et par dage.