19-04-2010
Træningsdage med Sten MohrVi er nu vel igennem tre dages fantastisk træning med Sten Mohr og det tyske landshold bestående ene og alene af Team Silke Hahlbrock.
Forholdene her i Kiel er helt fantastiske. Vi bor på havnen 50 m fra bådene på nogle fine værelser. Morgenmad og frokost er rigtig lækker mad serveret i sportskantinen samme sted. Derudover er Elliott bådene i rigtig god stand og kapsejladsområdet ligger umiddelbart uden for havnen hvor Kieler Woche skal sejles i juni.
Træningen har været lagt an med fokus på matchrace. Så hver dag har indeholdt hele matchrace sejladser, fleetrace med alle fire både og krydret med nogle meget specifikke øvelser. Så et setup vi har haft stort udbytte af. Ud over os har der været deltagelse af Dorte Jensen og Silke Hahlbrock samt et tysk herrehold, som har været den perfekte stand inn til at få lidt nederlag på sine skuldre.
Vi har haft alle mulige vindforhold fra ca. 15 m/s i lørdags til 2 m/s i dag. Dermed har vi endelig fået god kvalitets træning i den hårde vind, som vi tidligere har haft lidt problemer med at få optimal fart i. Det har været meget værdifulde kvalitetstimer!
I morgen byttes træner til Christian Rasmussen og tirsdagens træning kommer formentlig til at stå i fart- og hængetræningens navn. Så vi kan se frem til endnu en lang, god dag på vandet inden snuden vendes hjemad i morgen aften.