10-09-2010
All the sailors went to sail, except Lotte, she went to jailFørste dagen her i USA bød på en særdeles lang dag. Vi var på havnen kl 7 og forlod den først igen kl 20. Meget af dagen blev brugt på at vente på vind. Og i stedet for at sende os på land, lod de os ligge på banen til det var næsten mørkt. Herefter fik vi sejlet de tre første sejladser i vores gruppe.
Og det blev til nogle særdeles mærkelige sejladser, hvor det var tydeligt, at vi ikke var sammensejlede. Så vi fik tyvstartet, fik straffe, fangede topmærket på kølen og tabte to af tre sejladser. Men vi fik en god snak om aftenen om, hvad vores fokus skulle være for de følgende dage.
I dag startede vi så morgenen med følgende besked fra en amerikansk politimand, da vi nåede havnen: "Please step into your vehicle, maam". Han mente at vi havde overset et fuldt stop skilt på en lille villavej uden andre trafikanter (end altså politiet). Det var nok ikke helt galt..
Men så var vi ligesom klar til at komme i aktion. Vi kom tidligt på vandet og vandt over bl.a. de to australske tophold i nogle sikre sejladser hvor der aldrig var tvivl om udfaldet. Det sikrede os en sikker plads i kvartfinale round robin blandt de otte bedste hold.
I denne har vi nu sejlet tre sejladser og vundet de to.
Øvrige kvarfianlister:
Lotte Meldgaard DEN
Katie Spithill AUS
Nicky Souter AUS
Anna Tunnicliffe USA
Genny Tulloch USA
Sally Barkow USA
Sam Osborne NZL
Mandy Mulder NED