28-05-2010
Lige ved og næstenLige ved og så alligevel bare ret surt. Vi er nu færdige med de indledende sejladser. Vi var endt i lidt af en dræbergruppe med kun et hold som fra start måtte siges at være svagt. Men vi har slået dem alle for nylig, så vi var ved godt mod, da sejladserne startede onsdag.
Det blev til fire sejladser tirsdag, hvor vi vandt tre og tabte en enkelt til den nykårede europamester Skudina fra Rusland. I går morges var det så med at få vundet et par ekstra sejladser for at komme med i guldgruppen direkte i kvartfinalerne eller opsamlingen om to pladser til kvartfinalerne.
Vi startede i meget svag vind, omkring 1-3 m/s springende i både styrke og retning og meget krappe bølger. Så en yderst svær dag på vandet. Vi tabte to sejladser, men vandt den sidste og kom dermed på 4 point. En tæt sejlads imellem de to australske hold endte desværre med at vi røg ud af repecharge feltet mens begge australske hold blev inde. Så som det er i matchrace skilte en sejr os fra at komme i guldfeltet som nr. to i gruppen, men vi ender på den kedelige femte plads.
Aftenen blev dog lidt forsødet. Sent på eftermiddagen blev skipper Lotte spurgt om ikke hun ville være dommer i et havneræs i den lille 2.4m båd. En båd som normalt benyttes til de paraolympiske lege og som har både storsejl, fok og assymmetrisk spiler, men kun en person i båden. Det blev på fantastisk vis vendt til at Lotte skulle sejle med i dysten om både ære, pengepræmie og champagne. Så efter to timers spændende matchrace i båden kunne vi krones som dagens mester og gå hjem med alle præmierne.
I dag skal vi sejle placeringssejladserne om 13.-18. pladserne.
Resultat af vores gruppe B:
Skudina RUS 7-0
Bekatoru GRE 5-2
Souter AUS 4-3
Spithill AUS 4-3
Meldgaard DEN 4-3
Lehtinen FIN 2-5
Mulder 1-6
Pic POL 1-6