07-06-2012
Nyt fokusDet var ikke en god dag at gå udenfor, heller ikke selvom man synes det er fantastisk at sejle og er skøre nok til at tage på vandet. Slagregn fra morgenen og en øgende stærk vind og koldt vejr. Flere af de øvrige klasser blev på land p.g.a. vinden, som forventes at øge yderligere frem mod i morgen, hvor den forventes at toppe midt på dagen. Billedet viser forholdene umiddelbart efter vi var færdige - de små streger er regn. Tak til alle de race officialt der altid frivilligt stiller op i disse forhold og sikrer os gode dyster på vandet!
Men vi startede dagen med at sejle vores to sejladser. Vi fik sat båden lidt anderledes op end i går i den stærke vind og store bølger. Det gav os bedre balance på opkrydset. Men desværre kunne vi ikke slå de to hold i dagens sejladser.
Vi er nu ude af sejladserne efter et stævne der har vist, at vi absolut er kommet tættere på og kan lege med i toppen, Men vi har også nogle ting, der skal tunes ind, inden vi kommer herover igen til august. De sidste to dages resultater er ikke godt nok!! Selv små fejl koster sejre, fordi alle sejladser er så tætte.
Vi skal have styr på hårdtvejrs læns og vores starter. Disse to ting har ikke fungeret i den stærkere vind. Så vi må på Øresund på de blæsende dage og øve vores bådhåndtering. I den lettere middelvind til let vind, er vi hurtige og gode til at vælge rigtigt på banen. Så vi ser frem til at udnytte de sidste dage mod OL optimalt.
Der bliver formentlig ikke sejlet meget i morgen pga den forventede meget stærke vind. Så måske vi forlader den sydengelske vinter idyl i morgen.