21-05-2009
Træningslejr sluttede med action!Så sluttede de to dages træningslejr med fire forskellige trænere. Og det har været fantastisk!
Dagen startede med pre-starts øvelser med træner Dave Perry. Vi fik øvet forskellige timinger til linie og start og Dave havde nogle rigtig gode overordnede tips til kontrol af starterne. Vi fik knoklet det hele igennem på fire effektive timer i højt tempo. På et tidspunkt så højt så et lille sats sendte os på dommerbåden…
Om eftermiddagen tog Tony Rey over og vi havde fire forunderlige timer med lænsere og udligning af straffe. Heldigvis var vi her sat op i mod en anden aggressiv sejler Anna Tunniclif. Det blev til mange tætte situationer hvor vi virkelig fik testen nogle manøvrer af og endnu engang fik nogle rigtig gode taktiske overvejelser og manøvrer.
I morgen går det løs med stævnet og endnu en hård dag venter os da der er sejlads for alle otte hold hele dagen. Vi kører hårdt på men det er et fantastisk sted og setup vi er en del af. Så vi glæder os til at give den en skalle og suge endnu mere ud af de fire trænere som fortsætter deres arbejde under stævnet.