09-09-2009
OL-kvalifikation drager på Robinson ekspedition Fra torsdag til lørdag denne uge sker der endelig noget med dansk OL-satsning frem mod OL i London 2012. Dansk Sejlunion har inviteret 24 kvindelige sejlere til Oure, hvor der vil blive udtaget 6-8 sejlere, som skal udgøre et landshold. Bedømmelsen vil blive baseret på sejlads, fysiske og teoretiske tests, fitness-træning og mentale tests. Så det er lidt af hvert, som skal danne basis for udvælgelsen. Bådene der skal sejles i såvel som personerne der skal bedømme og udvælge deltagerne er uvist. Men Jess Anderson og Rigo de Nijs forventes at deltage. Fra holdet deltager Lotte Meldgaard, Christina Refn og Trine Palludan.
På lørdag bliver 2/3 af deltagerne stemt hjem, mens resten fortsætter ekspeditionen i bil til England for at deltage i årets sidste udgave af Sailing World Cup. Det sejles i Weymouth, hvor den olympiske sejlads skal foregå i august 2012.
Tirsdag aften varmede Lotte, Christina samt Nina Grunow godt op til kvalifikationen ved at vinde Hellerups aftenkapsejlads i CB66-feltet. En spændende trepersoners båd med assymmetrisk spiler, som minder lidt om den olympiste Elliot 6m.