23-04-2012
V-v-v-v-ive la FranceSom overskriften forhåbentlig illustrerer, så har det været en rigtig kold dag på vandet i dag.
Vi kom lidt sent i gang, da baneledelsen ikke havde kunnet købe et ekstra anker, fordi butikkerne var lukkede i går. Derudover var en båd stadig lidt i stykker i morges. Den blev dog lappet sammen og kom på vandet.
Stillingen er nu 2-5. Vi fik ikke sejlet alle ni sejladser da endnu en båd gik i stykker, så nogle sejladser blev aflyst. Presset stiger for at komme videre i næste runde, så vi lader godt op til morgendagens sejladser. Her loves der endnu mere vind, så vi må se, om vi når hele programmet i morgen. Vi ved endnu ikke om vi er på fra tidlig morgen.
Mere spændende er det i de to andre klasser Laser Radial og 49er. Her kæmpes der en hård kamp for at blive den danske repræsentant til OL i London. I begge klasserne er der to hold som ligger ret tæt og alt kan endnu ske.