11-01-2009
Vinterkulde trodses med sejlads på ØresundDenne weekend har budt på træning i en Laser SB3 båd, som sejles til vores næste stævne. På fantastisk vis lykkedes det os at opspore en privat båd (der er kun en enkelt aktiv i Danmark), som til alt held lå vinterklar meget tæt på Skovshoved Havn. Ejerne var med på ideen om at vi skulle ud at sejle i den denne weekend, mens de fulgte med i gummibåd.
Båden er til tre personer og har assymmetrisk spiler. Lørdag bød på meget let vind hvor vi kunne få den første fornemmelse for dens egenskaber. Søndag var der friskere vind med nogle hårde pust, så vi fik føling med, hvor let den planer med gennaker.
Næste weekend byder igen på en frisk træning, men denne gang i de sædvanlige DS37 i Skovshoved. Derefter går turen til de lidt varmere himmelstrøg i Miami, USA, til det første World Cup stævne, som inkluderer den olympiske matchrace disciplin!