29-01-2009
Danskerne ser rødt!Efter at have afsluttet første round robin med flere ærgerlige nederlag, startede vi anden round robin forhibbet på at dette ikke skulle gentage sig. Vinden var noget lettere, mellem 3-5 m/s, og med sol og 25 grader er det svært at klage over forholdene. Teamet sad over i første sejlads, men herefter kom vi på banen, humøret og vinder instinket var i top og det blev en god dag.
Vi førte ud af alle starter og fik øget forspringet hele vejen rundt på banen. I alt fik vi fire sejre ud af fire mulige og er dermed rykket et trin op på rangstigen. Med en placering som nummer 3 følger nu æren af at sejle i røde trøjer i morgen. Første pladsen, som er indtaget af Lucy MacGrogor GBR har gule trøjer mens 2. pladsen, Gulia Conti ITA, har blå.
Den ene start var ellers ved at blive lidt ufokuseret (for både umpirere og sejlere) da en stor flok delfiner pludselig valgte at muntre sig midt i vores startområde. Men vi klarede heldigvis at gå i entry midt i "showet".
I morgen bliver helt sikkert en meget lang dag da resten af round robin skal sejles færdig, endvidere skal vi sejle mod nogle af topholdene så det bliver spændende - om vi ser "rødt"... Vejrmeldingen lyder på samme varme vejr endnu en dag men med forhåbentlig lidt mere vind.