24-04-2012
The wind will arrive!!Citat fra bådsmanden da vi omkring kl 11 blev sendt i havn fordi der allerede var meget vind. Vi blev bedt om at rigge noget af båden af, fordi de forventede op til 40 knob (ca 20 m/s).
Vi havde første start kl 8.30, så vi var oppe inden solen stod op kl. 05.55. Og allerede kl lidt i 9 havde vi sejlet første sejlads. Så det var en tidlig start på dagen, men vi er nu blevet oplyst, at der ikke kommer flere sejladser i dag, fordi vinden forventes bare at øge resten af dagen. Så spændende hvad morgendagen bringer af tidlig start og format. Det forlyder at der skulle være en bedre udsigt for i morgen.
Men resultatet af dagens strabadser er, at vi vandt en og tabte to. Vi fik ikke helt starterne, vi ville, og det gjorde det svært at få lov til at vælge at slå rigtigt på de mange vindspring der kom.
Vi har haft besøg af DR Sporten i dag. Så kig med kl 21.50 når sporten ruller over skærmen med interview her fra Hyeres (hvis altså vi bliver valgt frem for andre sportsfolk).