17-04-2009
Vi kan! Klar til semifinalenHårde betingelser her i Spanien! På andendagen kom der så endnu mere vind og endnu større bølger. Og huer og halstørklæder kom frem for at kunne holde varmen. Tom28 er et stort badekar, når der er store bølger og mere end 5 m/s. Så lænsebenene blev rene surfture - jubii. Men med de meget krappe bølger tæt på land fik vi os også lidt af en badetur da stævnen nåede ned i den foregående bølge og vi på et tidspunkt bare stod i fossende vand til langt op på benet og Tina der sad på hug blev spulet ned gennem cockpittet. Men med smil i hele hovedet, fedt vejr! Til lænseben altså…
På denne tredje dag har det været et helt anderledes vejr med jævn vind og nogenlunde fladt vand, lige vores vind. Vi manglede kun sidste sejlads i round robin som skulle stå imod vores svenske venner med skipper Linda Rahm. Og vi fandt de gode vanlige takter frem og fik lavet en rigtig god start. Resten af banen rundt holdt vi afstanden og kom på i alt 5 sejre ud af 11 mulige. Så vi kunne kun spændt se til mens de sidste tre flights blev sejlet færdig. Og puha hvor en ventetid. Men pludselig kunne vi høre ”Lotte Meldgaard numero ocho” og så var vi sørme klar til kvartfinalerne!! Fantastisk – og så oven på en så elendig sejlads de to første dage.
Og nu sidder vi så og er kommet fra zero til HERO! Vi vandt kvartfinalen over stævnets mest suveræne sejler, engelske Lucy MacGregor. Vi vandt 2-1 med klare sejre i de to sidste sejladser. Og så er vi sørme i semifinalerne! Hvem vi skal møde er endnu ikke helt klart men de øvrige der er videre er franske Claire Leroy og Julie Bossard samt australske Katie Spithill. Vi skal snart til middag og så er det vist hjem og satsesove. Vi er stadig med og still going strong til denne event.
Puha….. Vi satser på at slutte på toppen! Følg med i morgen!
De otte teams der gik videre til kvartfinalen var:
Lucy MacGregor (1) – Lotte Meldgaard (2)
Claire Leroy (2) – Marga Cameselle (0)
Silke Hahlbrock (1) – Julie Bossard (2)
Katie Spithill (2) – Anna Kjellberg (0)