01-04-2008
ISAF VM i Match Race for kvinder Så går det løs med årets ISAF VM i Match Race for kvinder. Spændingen er stor og alle 14 hold er tunet ind til årets VM. Der er blevet trænet intensivt i ugerne op til stævnet, så de fleste hold føler sig efterhånden godt hjemme i den meget livlige båd, Elliott 6.
Stævnet foregår i Auckland Harbour på New Zealand og der bliver sejlet i den New Zealandske bådtype Elliot 6 med 4 kvinder ombord. Danmark er repræsenteret med to hold:
Team HSH Nordbank: skipper Lotte Meldggard Pedersen, storskødegast Kristine Visborg Stenstrøm, trimmer Christina Refn og fordækker Mia Nini Nielsen
Team Ulrikkeholm: skipper Camilla Ulrikkeholm, storskødegast, Rie Holm, trimmer Signe Fabricius og fordækker Joan Vestergård Hansen
Opvarmning i Sydney
Ved opvarmningsstævnet i Sydney for 2 uger siden dystede flere af de samme hold. Ved denne lejlighed blev Team HSH Nordbank nr. 4. Holdet ser nu frem til at komme på vandet og møde de andre hold igen efter nogle intensive træningsdage med verdensranglistens nr. 1, Claire Leroy, FRA.
Hård konkurrence og stærk strøm
Konkurrencen bliver hård med 9 ud af de 14 deltagende hold fra top-10 på verdensranglisten.
En af de afgørende faktorer i Auckland Habour er svære vind- og strømforhold ved Auckland Harbour Bridge, hvor banen kommer til at ligge og det bliver en udfordring for alle sejlere. Det er ellers et historisk farvand og byen har stadig lidt skær tilbage fra Americas Cup med de gamle AC både som nu tager turister med på tur hver dag. Team HSH Nordbank mødte også Chris Dickson den første dag på havnen og fik nogle gode lokale tips som skal testes af de kommende dage.
14 deltagere:
Claire Leroy, FRA
Lotte Meldgaard Pedersen, DEN
Katie Spithill, AUS
Christelle Phillippe, FRA
Silke Halhbrock, GER
Liz Baylis, USA
Josie Gibson, GBR
Gemma Farrell, GBR
Silja Lethinen, FIN
Sabriana Gurioli, ITA
Camilla Ulrikkeholm, DEN
Nicky Souter, AUS
Jessie Smyth, NZL
Jan Dawson, NZL