28-09-2007
Overlegen føring til Team HSH Nordbank!En ny god dag er vel overstået, første round robin er slut og den næste round robin er godt i gang. Stillingen er på andendagen af stævnet 12-0 til Team HSH Nordbank. Med en dag der har budt på alt fra ingen vind til hård vind levede Bodensee langt fra op til sit fæle rygte om, at her aldrig er vind i september.
I de store både med kun 5 ombord blev der pludseligt nok at se til. Vores erfaring fra DS-37’eren var i dag yderst vigtig i de svære forhold. Så selvom vi ikke har været helt sammensejlede, har vi sejlet med meget lille fejlmargin. Det har betydet føringer på mere end 10 bådslængder i alle sejladser bortset fra dagens sidste sejlads mod Gemma Farrell, som var dagens tætteste sejlads. Denne sejlads blev dog også vundet med sikker afstand. Dermed har Team HSH Nordbank gjort rent bord igen og stillingen efter anden dagen er dermed 12-0.
I morgen afsluttes anden round robin og derefter fortsættes der med semifinaler.