08-05-2011
Succes weekendI dag skulle finalen afgøres i skønt sommervejr i Skærgården. Som vinder af 3 x Round Robin skulle vi møde Carolin Sylvan i semifinalen. Det blev til 2 sejre i meget svære forhold i springende fralandsvind. Den anden semifinale blev sejlet af Anna Kjellberg og Trine Abrahamsen. Vi skulle møde vinderen, som blev Anna Kjellberg.
Finalen bestod af nogle gode og spændende sejladser, hvor vi trak det længste strå og vandt 2-1. Dermed sluttede vi på en samlet score på 14-3, hvilket vi er godt tilfredse med.
Tina holder statistikken og sørger for, at vi er i finalen hver gang hun er med. Nu går turen retur til Danmark, hvor vi har intensiv træning de næste tre uger inden vi drager til Weymouth for at træne med Team Hahlbrock som forberedelse til Sail for Gold.