25-04-2006
Team HSH Nordbank trodser knæskade! Lotte Meldgaard og Team er velankommet i Caple, Spanien, for at deltage i VIII International Womens Match Racing Criterium (
www.rcnc.es). Sejladserne starter i morgen onsdag og dagen i dag står på træning og tjek-in. Bådene der sejles i er TOM 28, som vi ser meget frem til at afprøve. Vi satser på topplacering - trods skadet skipper. Modet og ambitionerne mangler bestemt ikke, selvom vores skipper Lotte Meldgaard har holdt en mindre pause fra træningen pga. knæoperation for to uger siden. Det betyder, at Lotte nu går med skinne på benet og vi er spændte på at se hvordan hun klarer de store bølger, her er nemlig kuling og meget høj sø!
Mens Lotte holdt træningspause har gasterne trænet ihærdigt med yderst kvalificeret herrerskippere. "Jeg har sejlet med mange gode besætninger, men med pigerne i treamet lige nu er det så afgjort den bedste besætning. Vi har en rigtig god kemi, og tingene fungerer bare perfekt i båden. Det er ret vigtigt, at alle i besætningen har de samme ambitioner" udtaler Lotte Meldgaard.
Gasterne som er med i Spanien er: Tailer: Inge Ebbensgaard, Trimmer: Christina Refn, Fordæk: Mia Nini Nielsen, Storsejl: Elisabeth Wildt.