16-04-2012
To ugers træningslejrSom billedet viser har vi været til træning på Øresund i ret let vind. Nogle vil kalde det havblik, men det var nu muligt at få nogle kvalitetstimer på vandet.
Vi har siden hjemkomst fra Palma haft besøg af det amerikanske hold med skipper Roble. De bliver her indtil torsdag, hvor vi rejser til næste World Cup i Hyères FRA.
Sidste uge bød på et par letvejrs dage mens denne uge indtil videre har budt på rigtigt Skovshoved vejr med en hel del springende vind.
Fokus har været på at blive bedre til vores lænseben, det både med hensyn til taktik og bundmærkerundinger. Flere øvelser har været sat op med fokus på dette med god hjælp af Dayne, som denne gang er træner for amerikanerne.
Vi har til gengæld haft stor glæde af at have hyret Christian Rasmussen ind til at få os endnu mere op i fart. En ting er at sejle hurtigt, når det bare går lige ud i 5 min. Men i matchrace kommer der vendinger, bomninger, den anden båds placering og taktik ind og forstyrrer. Og i alle disse manøvrer skal vi helst holde optimal rorvinkel og optimalt trim i sejlene. Så godt med konsekvent coaching af præcis dette fra Christian.