Foto: Jess Anderson
21-06-2009
Olympisk båd sejlet for første gangI går gik Sailing World Cup for olympisk match race i gang her i Kiel og den nye olympiske Elliot 6m fik sin debut. De 21 deltagende hold er delt op i 3 grupper og de to bedste fra hver gruppe går direkte videre til semifinalen. Vi har fået sejlet alle vores sejladser i gruppe B færdigt. Det blev til seks sejladser i jævn vind, hvoraf vi vandt tre. Vi endte på en 3.plads og skal derfor sejle opsamlingsheat, hvor kun den bedste fra hver af de to opsamlingsheat går videre til semifinalen.
Sejladserne i vores gruppe var alle præget af springende vind i både styrke og retning. En sejlads varede omkring 11 min. hvilket skyldes, at vi er 21 hold og der skal derfor køres en del flights igennem om dagen. I dag har gruppe C sejlet, hvor vi har været ude i gummibåd for at lure lidt på de andre sejladser og hold, da vi stadig kan lære en masse om at sejle i den nye Elliot.
Udfordringerne ved dette stævne har mest været at få den nye Elliot til at sejle stærkt, samt at sejle os sammen. Det er første gang, at Josefine er med, og første gang at vi sejler tre sammen. Dette sætter større krav til os som sejlere, da vi hver især har mange flere opgaver og derfor skal lære at bruge og kombinere alle vores kompetencer. Men vi har lært rigtigt meget og føler nu, at vi får mere og mere styr på båden og dens manøvre. Vi havde samtidigt et skift midt på dagen i går, hvor Christina overtog fordækket fra Josefine, og Josefine blev bagi og trimmede spileren. Dette fungerede rigtigt godt for vores manøvre og gav os ro i båden. Så nu ser vi frem til en god opsamling og håber at få den enkelte plads videre til kvartfinalen.