21-12-2007
Team HSH Nordbank vender stærkt tilbage i 2008Så er årets sidste sejlads og træning overstået og Team HSH Nordbank er klar til juleferie.
Det har været et begivenhedsrigt år med både VM og EM medaljer samt Grade 1 sejr. Derudover blev året afsluttet med medaljevinderreception hos Kulturminister Brian Mikkelsen. Det bedste danske herre matchracehold var med.
Næste år er vi igen klar til at udfordre verdenseliten i match race. Og det bliver igen med god opbakning fra vores hovedsponsor HSH Nordbank. Vi ser frem til udfordringen og håber, at I alle igen vil følge med i og bakke op om vores bedrifter på verdenshavene.
Glædelig jul og godt nytår!
På gensyn i 2008