29-07-2009
Tour de France har præmiepiger, men vi har præmiemænd!Åbningsceremonien mandag var både meget våd og spændende og en meget god indikation på hvad dette VM kan komme til at byde på. Regnen stod ned og lyden fra kanonerne på det gamle krigsskib var så høj at de fleste at de ellers meget seje VM-deltagere for forskræmt sammen. Dette sammen med talrige svenske visesange var dog ikke noget som slog Team Meldgaard ud.
Lotte og Mia slog i stedet til da konkurrenterne mindst ventede det og fangede de tre tilstedeværende præmiemænd – timingen, overraskelses angrebet og snilde bragte dem tæt på målet. Alle vigtige faktorer som bliver afgørende for podie placering og vinder kyssene til dette års VM.
Tirsdag startede godt med 3 sejre. Starterne, taktikken og manøvrerne sad lige i skabet i de ellers udfordrende forhold med store trykforskelle og en vindstyrke på mellem 6-9 m/sek. De næste to sejladser bød på to ærgerlige nederlag, hvor en føring blev sat overstyr på sidste halvdel af sidste lænser.
I dag onsdag har budt på perfekte betingelser med godt med vind. Vi har haft tre sejladser og vundet de to så vi nu har fem sejre i alt og tre nederlag. Vi skal ikke sejle mere i dag og går nu på klipperne for at få lidt ekstra fif fra coach Anders om konkurrenternes sejlads.
I morgen får vi de sidste sejladser i round robin som skal sikre os videre sejlads til kvartfinalerne. Følg også med på stævnets hjemmeside:
www.lysekilwomensmatch.se